Godt Nytår

Eller noget…..

Fordi for nogen er der fortsat nogle, udfordringer foran dem langt inde i fremtiden og ikke kun 2019.

Jeg har lige siden juleaften, rasede og været så rasende og vred at jeg simpelthen bare har måtte isolere mig fra omverden, så jeg kunne koge i stilhed  ( og på Facebook), men så her til aften måtte jeg så lige ud igen i den civilserede verden og trække vejret og nyde den kølig regn i mens at jeg gik mine 12,468 skridt med musik i ørene.

Da jeg på vej hjem, lige ville runde Kirkens Korshær varmestue til et krus kaffe og lidt sladere og lige læse lidt i avisen. Sladere var der som altid nok af.!!!!

Når men jeg er jo åbenbart gået glip af et eller andet, fordi jeg måtte lige træde til og være lidt fredsmægler imellem to 2 socialt udsatte mænd ( de er dog ikke hjemløse, men er psykisk sårbar og i den grad nogle psykisk udfordringer begge 2), da der jo åbenbart var opstået en misforståelse, og en konflikt var åbenbart under optravling igen.

Og jeg vil lige understrege i dette her indlæg, at jeg bryder ikke min tavshedspligt eller udstiller dem, men fortæller lige om en kort episode her til aften, jeg ændre deres navne og deres aldre.

Nu kender jeg jo tilfældigvis disse her 2 mænd, og den ene har meget store psykisk problemer og den anden er alkoholiker og er dybt depressiv og op til flere gange forsøgt at drikke sig selv ihjel og på en anden vis forsøgt at begå selvmord.

( I Nordjylland er der en bruger betaling vedhæftet hvis man vil have hjælp til sine psykiske problemer)

Når men ham alkoholikerne kan ikke tåle vodka, så får han blackout og smider fuldstændig hæmmingerne og bliver ganske enkelt ondskabsfuld at høre på, men kan absolut intet huske bagefter, i forhold til når han nøjes med at drikke øl.

Han havde jo så åbenbart sagt noget før jul, til ham den anden mand som følte sig både krænket og sårede og ville så have ham til at stå til ansvar for det han havde sagt før jul.

1. Jeg var ligesom røget på ” arbejde” igen , selvom at jeg har fri indtil på torsdag.
2. Fredsmægler imellem de 2 og fik dem skilt ad og fik aftalt at vi lige mødes over en kop kaffe og noget mad efter nytår da der er jo åbenbart er lidt flere involerede i denne her episode før jul.
3. Fik lige denne her stukkede i hovedet ” DU ER KRAFTSTEME OGSÅ ALTID SÅ SKIDE FORNUFTIG”. Sagt af begge mændene

Når men jeg får så sat mig ned, og skulle til at drikke min kaffe og læse Nordjyske stifttidenede, da opgave nr. 2 opstår og papir og blyant skulle lige findes frem så jeg kunne skrive ned, mine kommende opgaver i det nye år.!

Når men jeg får så lige skrevet ned i mens at jeg forsøger, at finde hoved og hale i den konflikt som opstod før jul.

Da en masse “kendte” ansigter i blandt de hjemløse dukker op, der har åbenbart været noget forvirring over i Rema1000 i mellem 2 mænd og en selvmedicinerede kvinde ( en stereo typisk billede af de psykisk syge hjemløse. ) Jeg er nu på krop nr. 3 af kaffe, da den kommer over fra døren af ” åh jeg magter bare ikke den psykotiske møj kælling” på ment mig, fra min “Pose dame”.

Jeg kigger på de 2 af mændene som er lige kommet ind, og skal lige have en forklaring og et referat af hvad der er sket over i Rema1000 så længe at hun reagere så som hun gøre.

Jeg fik lige en befring af ham den ene, og jeg vil så lige fortælle her så i mine læser lige kan forstå hvorfor at hun reagere som hun gøre, uden at bryde min tavshedspligt.

Hun er i midten af 50´erne og har været instituions barn hele sit liv, og har været uønsket lige siden at hendes mor blev gravid uden for ægteskab. Men jeg skal “ikke redde hende”, men hun har aldrig nogensinde i sit liv, oplevede en som mig.

Første gang hun tændte af på mig, og råbte og skreg tog jeg fat i hende og gav hende et knus og jeg holde dæleme fat i hende, indtil hun var faldt ned også brød hun fuldstændig grædende sammen. Jeg stod med hende i mine favn og jeg gav ikke slip før at hun var faldt helt til ro, for det var ikke nogen “aggressiv” kvinde jeg oplevede men en dybt ulykkelig og ensom og frusterede kvinde.

Jeg skaffede hende derefter en ny “sovepose”, en ny vinterjakke samt et par næsten helt sprit nye vinterstøvler som var både varme og vandtætte og behagelig at gå i. Og havde tilmed fået “pakket” jakken og støvlerne pænt ind, som var det en fin gave til hende, og hun fik helt våde øjne da jeg gav hende begge gaverne også lige en ny ” sovepose”.

Jeg har siddet en lørdag eftermiddag, på Lørdags caféen for hjemløse og ensome og socialt udsatte borger, og i stive 4 timer og spillede Mahjong spil sammen med hende, jeg holde min iphone og imens hun spillede, eller vi nok snare hjalp hinanden.

Jeg har skæmede hende, i by gaden når der var politiet i nærheden i mens at der var konflikter i optravling i blandt nogle af de alkoholiserede polakker.

Men som sagt hun er selvmedicerede og har et enormt stort hash og alkohol misbrug på grund den smerte hun har i sin sjæl.

Hun har aldrig oplevede denne her form for “ægte omsorg”, og vi kan dæleme også være grove i munden begge to, som f.eks. her til aften.

Men hun ved, at selvom at jeg kan virke ” grov” så ved hun, at når hun har brug for det så åbner jeg gerne min favn igen og hun må meget  gerne ugeneret bare græde ind i min favn, inde i min varme og trygge favn, for selvom at jeg kan være meget grov i min mund så kan hun se på mine øjne at de er fyldt med kærlighed og varme og kulde og afvisning.

Men jeg kræver intet af hende, absolut intet af hende for hun kan ikke give noget og hun aner slet ikke hvordan hun skal kunne rumme alt denne her “kærlighed” og “omsorg” hun får fra mig. Hun kan tilmed gå direkte forbi mig, med sine mange poser og mumle ” psykotisk møj kælling” efter mig, jeg smiler som real bare til hende og siger ikke så meget.

Jeg drejede bare mit hoved og smilede til hende, og derefter ingorerede jeg hende så ment bare, og skulle lige have min daglig dosis sladere.

Jeg starter jo ligesom mit ” Café ” besøg med, at få referater af diveres serier på netflix, hvilken jeg skal se og ikke se af nogle af de psykisk udfordrede bruger af Kirkens Korshærs varmestue, også derefter en ligegyldig overfladisk snak om “kriminalkommissær Barnabye”.

Efter et par kopper kaffe, og lidt boller med tandsmør på, kunne jeg så langt om længe forlade Kirkens Korshærs varmestue og gå hjemad, med en kommentar sendt efter mig da jeg går mod porten ” Du er på arbejde hvergang du forlader dit hjem, fordi sådan er du bare.” Sagt af min “posemand”, efter at jeg nærmest havde knorrede sagte at jeg blev kastet lidt ud i nogle ting.

Jeg kritisere absolut ikke aften/natholdet på kirkens korshærs varmestue, dette her handlede vist nok mere om ” tilliden til mig”.

Så jeg starter lige min vagt den 3 Januar 2019, med at skal have opstøvet nogle mennesker.