Tid til Forandring

 

Først vil jeg ønske mine læser et rigtigt Godt Nytår, og håber at i kom godt ind i det.

Jeg tog en besluting den 19 December 2017, at nu er jeg simpelthen bare nød til at ændre mit livs mønster, for selvom at jeg fortsat vil hjælpe mennesker i kriser, er jeg også nød til at sortere og sige fra overfor rigtige mange mennesker, fordi den pris af utak har været alt for høj.

Hele 3 gange i mit liv, har jeg prøvede at miste ALT og må starte forfra igen og igen og igen,  og nu er det simpelthen bare slut.! Prisen for at været et godt og hjælpsom menneske, har været alt for stor, og den vil jeg ikke simpelthen bare ikke længere betale. Men for ikke at den skal misforståes fuldstændig, så elsker jeg mit frivilligt arbejde, jeg får så meget retur. Meget mere end jeg hidtil har fået på privat fronten.

Der er ikke 2 vagter som ens, jeg møder mange interessante mennesker, og høre mange historier, om hvor vidt de fleste af dem, er sande eller rene røver historier, er fuldstændig lige meget, for jeg får så meget igen.

Som f.eks her før jul, havde jeg givet en af de “sårbare” etniske danske mænd, en moralsk opsang om at været taknemlig, når man intet har. Det resulterede så i, at ham og kammeraterne havde splejsede til en plade mørk chokolade på 64% til mig, fordi det mente at jeg skulle være ” sød” igen. De havde da også pakkede den pænt ind til mig, og alt muligt.! Jeg begyndte simpelthen bare at grine, da jeg fik min “lille julegave”, da de mente at jeg nu nok havde “PMS”, da jeg knorrede ved sidste vagt, sagde de.

Jeg kan godt huske den morgen, men jeg var så pressede på privat fronten, at jeg dårlig nok hang sammen. Kun 2 mennesker var ved at vælte mig,  Den ene overlappede den anden, og jeg blev bare drænede for mentalt energi, og min krop begyndte som i kan se på tidligere billede at, jeg ser meget træt ud. Jeg åd da diverse kost tilskud samt D-vitaminer og B vitaminer, men jeg kunne sove op til 18 timer i døgnet og kunne dårlig nok hænge sammen.

Jeg var da helt overbevist om, at det var fordi at jeg manglede lys og sommer og varme, men det gøre jeg så også, men det er jo så en helt anden snak ;-).

Så den 29 December 2017, tog jeg en “stor” beslutning, og må ændre mønster/spor, fordi nu kan jeg bare ikke mere..

Jeg elsker mit frivilligt arbejde, men på privat fronten bliver døren simpelthen bare smækkede i.! Der er ikke mere hjælp at hente, fordi mit helbred kan bare ikke mere.

Jeg har hjulpet så mange mennesker, i mit liv og utakken har været for stor. Og den har gjort ondt hver eneste gang, den der iskolde spand lort efter den anden, og dolken i ryggen, som ” tak fordi du hjalp mig, da jeg havde brug for det”, manglede simpelthen bare. Men tilgengæld har jeg fået stukkede i hovedet op til flere gange ” ha ha ha du er så dum og naiv, at du ikke selv kan se det..” og med undertonen og attuden ” så jeg har ret til at pisse på dig, og jeg har ret til at udnytte dig.” Den pris er for stor. Jeg hjalp en kriseramt kvinde, her imellem jul og nytår, som jeg har inderligt fortrudt, og det gjorde at jeg måtte stå og kigge hende dybt ind i øjnene, og lyve. Fordi hun ændrede sig fuldstændig, fra at være en desperat kriseramt kvinde, til at være en grådige krævende diva. Så jeg visuelt smækkede døren i fjæset på hende, og da hun ikke forstod hvorfor, og spurgte om vi kunne være ” venner” svarede, jeg ærligt ” NEJ”.

Hun blev mere og mere krævende, og mistrodisk og hørte slet ikke hvad det var jeg sagde til hende, og begyndte at anklage mig for det ene og det andet, også begyndte min krop at lukke ned igen, og anfald var på vej. Så hun fik simpelthen bare sparkede ud af mit liv, den 29 December 2017.

Jeg skulle også have været på Cafe 1000fryd nytårs aften, men jeg var simpelthen bare så træt, at jeg dårlig kunne holde mig vågen, i mere end bare 2 timer MAX, så begyndte øjnene at blive røde igen, og kroppen hang slet ikke sammen.

Jeg magtede ikke engang, at gå til yoga fordi min krop og hjerne slet ikke arbejde sammen, jeg var ellers noget så langt, også blev jeg sparkede tilbage, af 2 selvoptagede mennesker.

Så her i 2018, som jeg også skrev i tidligere indlæg, så rejser jeg mig igen, og kommer retur. Men jeg kan også mærke på min krop og mit mentale helbred, at hver eneste gang jeg har været til yoga nede i fitness world, så får jeg en masse positivt energi, jeg er nervøs hver eneste gang jeg kommer ind, og angsten ligger lige om hjørnet, men går der fra med overskud.

Når jeg har været nede på cafe 1000fryd, fyldes jeg også op med postive energier, fordi der er jeg ” velkommen” for den jeg er. Den bliver også mere brugt, her i år 2018, når jeg altså ikke lige har meldt mig til at lave mad i folkekøkkenet. Fordi jeg får noget positivt tilbage, og der er plads til mig.

Der behøver jeg ikke at gå på liste fødder, og være fyldt op af angst, for at bliver afvist, fordi der er jeg velkommen.

Min teraput siger jo også, at jeg skal træne mit sociale liv igen, og ikke isolerer mig. Men når jeg har være vant til, kun at blive lukkede ind i varmen, når man stod og manglede en dørmåtte man kunne pisse på, så er min angst der fortsat. Og jeg er nok mere forsigtig, end jeg hidtil har været.

Men på Cafe 1000fryd kan og må jeg gerne være bare mig selv, og slappe af. Og jeg smiler langt mere, end jeg har gjort før, så år 2018 er jeg nok mere på Cafe 1000fryd for at blive ladet op, og slappe af og bare være mig selv, og træne mit sociale liv igen.

( Jeg er altså meget social anlagt, men jeg skal bare have den i små dosiser, da jeg også er introvert).

Det er det psykologiske i, at jeg elsker at have frivilligt arbejde, og ikke det kan ikke gøres op i kroner og øre og kan heller ikke trækkes fra i skat.!

Men på privat fronten, er døren smækkede i.!