Børn

Er i min verden nogle vidunderlige skønne og lærerige væsner.!

Men noget som jeg kan vitterlige, krumme tæer over, så er det fandme når jeg høre på voksne mennesker sige ” det er så hårdt at have børn…..” så ser jeg dæleme rødt.!

For NEJ det er ikke “Hårdt” at have børn. Spørgsmålet er sgu da mere, om du overhovedet har var/er parat til at stige ned af dig selv og tilsidesætte dig selv, i rigtigt mange år….???

Og ja der skal osse være plads, til at trække vejret og komme lidt ud i byen og “dyrke sig selv” for en enkelt aften eller 2. Men når jeg så siger fra, og det gøre jeg gerne meget vredt og fornærmet, så kommer alle de økonomiske argumenter, og jeg svar igen også meget vredt og bestemt. Også møder jeg fordømmelserne, så er jeg både ” psykisk syg” og ” har alvorlige psykiske problemer” Og etc. WAUW ikke???

Og mit spørgsmål er så Hvis du vitterlige syntes at det er, så hårdt at have  børn, hvorfor har du så fået dem??? Der er da ingen som har tvunget dig til det, eller var der? de der fine uskrevende regler ikke???

I min verden, ville det ikke være særlig hårdt at være fuldtidsmor til 4, men nok snare endnu mere hårdt at have et meget selvoptagede narcassitiske voksen ved siden af, som kun skaber ubalance…

Og ja jeg er udemærket godt klare over, at det er sindsygt dyrt at bo i Danmark, men er det børnene skyld??

Børn er en gave og ikke en varer.

Så hvis du syntes at det er “hårdt” at have børn, så hvorfor har du så fået dem???

Og hvorfor er jeg både “psykisk syg” eller var det “psykisk ustabil”?? eller ” har nogle alvorlige psykiske problemer” fordi jeg har valgt at sige fra, overfor de energi drænene narcassitiske voksne, som kun skaber ubalance?? tænk lige over det ikke???

Og der går ikke ene eneste dag, eller time hvor jeg ikke savner mine egne børn.! Men jeg taler meget sjældent om mine yngste søn, det har jeg faktisk en grund til… Men det gøre så ikke at jeg holder mindre af ham vel?? eller savner ham mindre, fordi jeg sjældent snakker om ham, nok fordi du alligevel ikke er istand til at kunne sætte dig ind eller forstå min smerte og savn.

( også bryder jeg mig slet ikke om at blive føjet af, og dømt og fordømt, uden at blive lyttede til)

Men jeg elsker mine børn, lige højt! og jeg savner dem lige meget..

Du vil aldrig komme til at forstå min smerte, og mit savn.! Så lade dog være med at sige at det er ” hårdt” at have børn, for så er du måske slet ikke klar til at have dem???

Så klap dog i med, at brokke dig og tage dem forgivet, men nyd dem og vokse sammen med dem. Det er ikke hårdt at have børn, men det er dæleme hårdt, at være et selvoptaget narcassitiske voksen.!